Festudvalg

 

 

Har du ideer til et arrangement, eller har du lyst til at hjælpe ved et eller flere festarrangementer, vil udvalgsformanden meget gerne modtage dette.

E-mail og telefon kontakt til festudvalget finder du i menuen under bestyrelsen i klubinfo.
 


 

 

Festudvalgets opgave er at sørge for at de faste arrangementer i løbet af året, bliver afholdt.

Standerhejsning:
1. lørdag i maj måned bliver standeren i Odense sejlklub sat. I den forbindelse bliver der afholdt en ceremoni på højen, hvor jubilarer bliver hyldet. Herefter er der taler i klubhuset, og der bydes på et glas portvin. Om aftenen er der fest i klubhuset. Medlemmerne medbringer selv madkurv, og der danses til levende musik.

Klubbens fødselsdag:
15. juni har klubben fødselsdag. Dette fejres ved en eskadresejlads ind i Odense havn. Derefter er der kaffe og kage i klubhuset.

Sankt Hans:
Der er bål i sejlklubben eller i Korshavn, afhængig af på hvilken dag Sankt Hans falder.

Egensetur:
Der arrangeres fælles sejltur til Egense dybet midt i september. Vi starter med morgenmad i klubhuset om lørdagen. Derefter sejler vi til Egense Dybet. Der bliver afholdt forskellige aktiviteter om eftermiddagen. Om aftenen er der fællesspisning med medbragt mad i klubhuset. Søndag sejler vi hjem igen.

Afriggerfest:
Afholdes 1. lørdag i november. Som afslutning på sæsonen stryges standeren, og vi holder fest i klubhuset, med mad udefra og levende musik.

Andespil:
Onsdag i uge 47 afholdes årets andespil. Der spilles som regel om ænder og en købmandskurv.

Foredrag:
I løbet af vintermånederne vil der være et par foredragsaftener. Disse bliver annonceret i klubnyt.

 

 

   
Mød op og deltag !!

Der er gammel tradition for de nævnte arrangementer, og derfor håber vi på opbakning fra såvel nye som gamle medlemmer til gavn for fællesskabet i klubben!

 


Odense Sejlklub, Østre Kanalvej 10, 5000 Odense C, telf. 6590 4123