Korshavn bådebro

 

55°36,3'N
10°36,5'E

E-mail og telefon kontakt til Korshavnsbro-udvalget finder du i menuen under bestyrelsen i klubinfo.
 


Odense Sejlklub har etableret den første bro i Korshavn i 1957.

Den efterfølgende bro blev bygget i 1965.

I 2003 påbegyndes arbejdet med udskiftning af den 38 år gamle bro.
I foråret 2004 kunne den nye, og forlængede, bro tages i brug.


 

 

 

Korshavn bådebro ligger på landtangen Korsøre i naturhavnen Korshavn på Fyns Hoved, og ejes af Odense Sejlklub.
Området er et af Fyn's mest besøgte naturområder, der med sine høje skrænter, strandenge og udsigt til Æbelø - Jylland - Samsø - Sjælland er noget af den flotteste natur man kan tænke sig.

Broen er 70 m lang med et 40 m langt tværgående brohoved i form af en flydebro. Broen må kun benyttes til anløb af lystfartøjer, på max 10 ton.

Gæstesejlere er velkomne. På broen er der el og vand, samt mulighed for at komme af med affald. Der må ikke etableres toiletforhold på Korsøre, så man er henvist til de offentlige toiletter, der ligger 300 meter fra broen.

Besejling af Korshavn
Besejlingsforholdene ved Fyns Hoved og indsejlingen til Korshavn byder ikke på vanskeligheder, blot man husker at holde godt fri af Fyns Hoved når man kommer nord fra og skal ned til den røde sideafmærkning ved indsejlingen til Korshavn. Ret Nord for den røde bøje ligger en stengrund på 0,9 m vand. Grunden er ikke afmærket. Om dagen sejles der ind til Korshavn i båkelinien, om aftenen i fyrets hvide vinkel.

 

   

Havnepenge gæstesejlere:
Pris pr. døgn

Både under 10 m   
kr. 100

Både over 10 m     
kr. 120

Både over 12 m     
kr. 150

Havnepengene er incl. el- og miljøafgift


Lidt Korshavn historie fra 1801 og Fynshoved under 2. verdenskrig, samt fortællingen om Fynshovedmanden.



 

Odense Sejlklub, Østre Kanalvej 10, 5000 Odense C, telf. 6590 4123