Odense Sejlklub 

Meddelelse. 

I forbindelse med Kongeskibet Dannebrogs besøg d. 28 juli 2004 vil der blive kippet med flaget fra Odense Sejlklubs flaghøj og der vil samtidig blive affyret tre skud med salutkanonen.

Kongeskibet Dannebrog lægger til kaj i Odense havn kl. 10.00 og vil passere OS. mellem 8.30 – 9.30. 

Herefter vil det være muligt at følge Kongeskibet i egen båd til Odense Havn gerne med signalflagene sat, dette vil være en flot gestus over for Kronprinseparret. 

Dog har Odense Politiet meddelt mig at følgende skal respekteres: Ved det gamle Odense Stålskibsværft ligger en del Dragebåde og en Hjemmeværnskutter klar til at følge Kongeskibet, disse to enheder skal respekteres.

Det vil sige at når Dragebåde og Hjemværnskutter er på plads kan sejladsen fortsætte. 

Odense kommune har endvidere bevilliget fakler som skal tændes onsdag aften kl. 22.00 når Dannebrog sejler ud gennem kanalen, ideen er at der langs hele kanalen skal være tændte fakler. Vi i Odense Sejlklub skal sørge for stykket ved Stige Ø.

Medlemmer opfordres til at møde op og tænde en fakkel for vort Kronprinsepar.

Der er foreløbigt bestilt 50 stk. fakler.

 21. juli 2004

Svend Jensen.